Lån gratis sponsorspring

Lån gratis sponsorspring til alle stævner. Via Forhindringsklubben stiller sponsorer deres sponsorspring til rådighed for alle, som skal afholde stævner. Det kræver intet medlemsskab.

Se alle sponsorspringene her.

Få svar på dine spørgsmål her vedr. lån af gratis sponsorspring:

Kan man låne, selvom det bare er et lille klubstævne?

  • Ja, intet stævne er for småt. Alm. træning på springene er ikke tilladt.

Er det de spring, som man ser ude til de største stævner?

  • Mange af sponsorerne har været med i flere år og de er ofte set og bliver genkendt. Vi leverer sponsorspring til bla. Hingstekåring, Danish Derby Horse Shows, Scandinavia Jumpingtour, World Cup og mange flere. I 2022 var mange af springene også med til VM i Herning. Derfor siger vi også, at alle kan springe som stjernerne!

Kan man låne bare 1 spring?

  • Ja, man kan hente 1 eller mange. Det er helt op til jer.

Kan jeg hente spring i min hestetrailer?

  • Ja, der kan være ca. 3 spring i en hestetrailer alt efter størrelse på de spring man vælger.

Hvad menes med størrelse på spring?

  • Skal du bruge spring med stor fylde på fx. vinger eller skal du bruge hele serier? 1 stk. lodret = 1 spring men 1 stk. 3ér serie (10 vinger) er også = 1 spring. Antal sponsorere = antal spring.

Skal man tage alle vinger, som et spring består af?

  • Nej, ønsker man en bestemt sponsor men kun har brug for en lodret bestiller man blot en lodret.

Har I en trailer vi kan låne?

  • Ja, vi har en stor 3500kg. trailer med høj presenning som i frit kan låne. Hust at det kræver en stor bil og book traileren i forvejen. Alt transport er på eget ansvar.

Kan man låne spring til banetræninger?

  • Nej, lån af gratis sponsorspring gælder kun til stævner.

Hvad hvis noget går i stykker?

  • Alt ødelagt eller bortkommet materiel skal erstattes med nypris.

Hvad med fragt, hvis man som låner ikke selv kan køre det?

  • Vi hjælper altid gerne med en uforpligtende pris på fragt. Både levering af vores egen trailer men også på større læs, som køres med ekstern fragtmand. Vi har kontakt til en lokal fragtmand, som har kørt Forhindringsklubben i mange år. Bestilles større leveringer som halve og hele sættevogne opkræves der pris for læsning/aflæsning samt rengøring ved hjemkomst.

Kan jeg hente spring med kort varsel?

  • Ja oftest løser vi alle opgaver. Hav blot i mente, at ønskes bestemt spring kan det være udlånt eller til renovation på vores værksted.

Kan jeg låne tilbehør som fx. start og mål?

  • Ved lån af gratis sponsorspring følger alm. bomholdere med. Alle FEI-godkendte. Er der brug for andet tilbehør kan det lejes. Vi har alt som nummerskilte, start/mål, flag, sikkerhedsbomholdere og meget mere.

Kan man låne neutale spring?

  • I vores udlejning har vi også spring uden sponsor. Vi har også sæt til opvarmningen bestående at lette vinger og bomme i rød/hvide farver.

Kan man låne en dressurbane?

  • I vores udlejning har vi også komplette dressurhegn med bogstavkasser. Kontakt os for at høre mere.

Kan vi låne kæphestespring med til vores stævne?

  • Ja, vi har ligeledes en sponsorbane til kæphest, som er gratis at låne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *