Bliv sponsor i Forhindringsklubben

Det får I

Et sponsorspring med egne reklamer. Udformet efter eget ønske, og bygget i samarbejde med O.M. Spring.

Jeres spring vil blive udlånt gratis til stævner over hele landet og bliver aktivt markedsført over for alle landets rideklubber sammen med de andre sponsorspring.

I bliver præsenteret med billede og virksomhedsbeskrivelse på Forhindringsklubbens side under omspring.dk og der ud over får I et do-follow-link til jeres webside.

I vort daglige arbejde samt på messer m.m. orienterer vi om forhindringsklubben og kører sideløbende reklame på diverse medier og web-reklame.

Almindelig vedligeholdelse samt opbevaring af forhindringen er med i medlemskabet.

Det koster det

Medlemskabet koster fra 11.098 kr. pr. år (2024) alt efter hvilken størrelse du ønsker dit sponsorspring skal have.

Du kan vælge mellem lodret, oxer, 2ér serie eller 3ér serie og tilmed ønske vingerne i small, medium eller large.

Derudover skal I betale for logo/reklame til springet. Her er prisen individuel, da der er stor forskel på størrelserne i forbindelse med de forskellige spring. Skulle logo/reklamer blive beskadiget og skal fornyes, vil der ligeledes blive en udgift til dette. Vi er altid i dialog inden for godkendelse heraf.

Medlemskontingentet forfalder når medlemskabet indgås og fornys automatisk fra år til år, ved årsskifte.

Prisen reguleres pr. 1. januar og tager udgangspunktet i nettoprisindeks pr. 1. oktober.

Det sker der med springene

Klubber som vil låne forhindringerne, skal blot betale for fragten til og fra deres stævne, samt af og pålæsning hos O.M. Spring. Og så skal de naturligvis erstatte ødelagte eller bortkomne materialer, til nypris.

Skulle I Indgår en særskilt aftale, hvor jeres spring skal benyttes ved et bestemt stævne, er vi behjælpelige med håndtering af spring til og fra arrangementet.

Det hænder, at der er stævner hvor arrangøren ikke selv booker springene, men vi fra medlemmets side, bliver bedt om, at levere springet. Her kan det fra stævnearrangørens side, være angivet, at I som sponsor, selv skal betale for fragt. O.M. Spring kan ikke stilles til ansvar herfor. Ydermere beder vi om info herom i god tid, da springet ellers kan være lånt ud til anden side.

Opsigelse

Medlemskabet kan til enhver tid opsiges med 1 måneds varsel til årets udløb. Medlemmet har forkøbsret på det brugte spring og ønsker medlemmet ikke at købe springet tilfalder det automatisk O.M. Spring.

Kontakt os

Vi kan altid kontaktes ved yderligere spørgsmål på info@omspring.dk eller tlf.: 75565275/53389314.

Med venlig hilsen

O.M. Spring

Christian Holmskov Mathiesen

Alle priser er ekskl. moms.

Send os en mail, klik her